Fritid
Når skoledagen er slut, fortsætter efterskolelivet med rengøring af fællesområder og med aftensmad.
Hver aften fra kl. 18.30–19.30 har vi stilletime. I stilletimen kan du fx være på dit værelse i ro med lukket dør, høre musik eller se film med høretelefoner eller lav lydstyrke, tage til lektiecafé i spisesalen. Stilletimen er ikke til fx at sove eller gå i bad, men til fordybelse eller ro.
Efter stilletimen er der tid til hygge og sjov. Her samles eleverne på værelserne, i hallen eller ude på skolens områder, hvor der er tid til at slappe af, hygge med venner, dyrke sport, træne linjefag eller deltage i spontane aktiviteter arrangeret af elever eller lærere.
Aftenerne giver mulighed for fælles samvær, spil, kreative projekter eller bare gode snakke på værelset – og det er ofte her, mange af de stærkeste venskaber opstår.
Efter fællestid er det tid til en forfriskning – og dermed energi til aftenens oprydning. Herefter er det tid til at eleverne finder ind på deres værelser, og kl. 22.00 siges der godnat.
Eksempel på en dag på Brejninggaard Efterskole
7.10: Morgenmotion
7.20: Morgenmad
7.50: Morgenoprydning
8.00-9.30: Undervisning
9.30: Forfriskning
10.00-12.30: Undervisning
12.30: Frokost
13.30-13.50: Fortælle-/sangtime
14.00-15.30: Linjefag/valgfag
15.30: Forfriskning
15.45-17.15: Valgfag/fællesgymnastik/fællesaktivitet
17.30: Rengøring af hal-område og udsigt
18.00: Aftensmad
18.30: Stilletime
19.30: Aften
21.00: Forfriskning og oprydning
21.45: Eget værelse og oprydning
22.00: Godnat