
Fællessang med Phillip Faber
Brejninggaard Efterskole, Spjald-Grønbjerg Musikforening, Brejning og Væggerskilde Kirke, Spjald seniorklub og Spjald Borgerforening inviterer til en aften med fællessang med Philip Faber under temaet: Sangene i mit liv - jul
Glæd dig til en aften med en skøn blanding af fællessang, personlige anekdoter og musikhistorie fra den danske sangskat.
Philip Faber har som dirigent, komponist og musikformidler sat dybe spor i dansk kultur- og musikliv. Han er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og har i over et årti været en markant stemme i formidlingen af den danske sangtradition.
Gennem sit virke som chefdirigent for DR Pigekoret har han løftet koret til nye kunstneriske højder og samtidig åbnet publikums øjne for, hvordan musik kan forene mennesker på tværs af alder, erfaring og baggrund.
Philip Faber er desuden kendt fra programmer som Fællessang - hver for sig, Den klassiske musikquiz og Fællessang - hver for alle, hvor han på nærværende og engageret vis har givet seerne oplevelsen af, at musik ikke blot er underholdning, men et sprog, vi alle kan tale.
Efter arrangementet serveres der kaffe og kage.
Praktisk information:
Tirsdag den 17. november.
Dørene åbner kl. 18.00.
Arrangementet starter kl. 19.00.
Pris: 175 kr.
Billetten betales ved indgangen med MobilePay eller kontant.
Der er unummererede siddepladser.
Tilmelding sker via tilmeldingsformularen herunder.
Tilmelding til fællessang med Phillip Faber
Pris: 175 kr.
Billetten betales i døren. Unummererede siddepladser.





