
Valgfag
Hvor linjefagene giver dig mulighed for at specialisere dig, åbner valgfagene op for endnu flere muligheder.
Her kan du fordybe dig endnu mere i det, du allerede brænder for eller kaste dig ud i noget helt nyt. Valgfagene giver dig friheden til at udforske dine interesser, udvikle dine kompetencer og måske opdage sider af dig selv, du ikke vidste fandtes.
Sammen med linjefagene giver valgfagene dig en unik mulighed for at sammensætte et skema, der passer til dig og dine interesser.
På Brejninggaard har du 4,5 valgfagstimer om ugen. Mange af vores linjefag går igen som valgfag, hvilket gør det muligt at fordybe sig yderligere og arbejde endnu mere med det, du er optaget af. Samtidig tilbyder vi en række andre valgfag, som giver dig mulighed for at prøve nye områder og udfordre dig selv på nye måder.
I løbet af året arbejder vi i tre valgfagsperioder. Det giver dig mulighed for at skifte fag undervejs og dermed prøve flere forskellige ting eller vælge det samme igen og gå i dybden.
Nogle bruger valgfagene til at styrke deres udvikling inden for deres linjefag. Andre vælger noget helt andet for at få variation i hverdagen og opleve nye fællesskaber.

Bold og idræt
Er du vild med sved på panden, tætte dyster og masser af holdsport, så byder vores store udvalg af idrætsvalgfag på Brejninggaard Efterskole på de absolut perfekte rammer for dig.

Gymnastik og spring
Vores valgfag inden for dans, rytme, gymnastik og spring er skræddersyet til dig, der bare ikke kan få nok af bevægelse, og som ønsker at udforske nye facetter af din sport.

Musik og kreativ
Hvis du elsker at få gode idéer og føre dem ud i livet med hænderne, så byder vores brede vifte af kreative valgfag på Brejninggaard Efterskole på det perfekte pusterum i din efterskolehverdag.