Brejninggaard
Besoegsdag-scaled.jpg

Om os


Brejninggaard har eksisteret som efterskole siden 1942, men stedet har en historie helt tilbage til middelalderen. Herregårdens smukke bygninger, park og vandløb danner stadig rammen om skolen i dag. Våbenskjoldene fra tidligere ejere – enhjørningen og de tre roser – er stadig synlige på hovedbygningen og udgør skolens logo.

I løbet af tiden er skolen blevet moderniseret med gode elevværelser, klasseværelser, værksteder og idrætsfaciliteter, som skaber de perfekte rammer for et år på efterskole.

Det store fællesskab

Hver dag samles hele skolen til en time i fællesskabets tegn, hvor vi enten synger, fortæller eller gør begge dele.

Vi møder hinanden i fællesskabet omkring fællessang, og vi styrker sammenholdet på tværs af skolen, når hele skolen får mulighed for at mødes dagligt. Det er også her, vi arbejder med elevdemokrati og vender stort som småt i forhold til hverdagen på efterskolen.

1N5A0431-2048x1365.jpg
20250331_162825-1536x2048.jpg
1N5A1506-scaled - Kopi (2).jpg
Fodbold-som-valgfag-paa-efterskole-scaled.jpg

Hverdagen på efterskolen

Hverdagen på Brejninggaard Efterskole byder på en god blanding af boglige fag, linjefag, valgfag og fællesaktiviteter – alt sammen med fokus på både faglig og personlig udvikling.

I de boglige fag i 9. og 10. klasse møder du engagerede lærere, der hjælper dig med at blive klar til din ungdomsuddannelse. På linjefagene TeamGym, Spring, Dans & Rytme, Tumbling, Fodbold eller Krea & Design får du mulighed for at dyrke dine interesser og udvikle dine evner.

Derudover kan du udforske nye interesser med vores store udvalg af valgfag, der spænder fra idræt og musik til kreative og håndværksmæssige fag.

Fællesaktiviteter, sang- og fortælletimer og fællesgymnastik samler hele skolen og er med til at skabe det stærke fællesskab, Brejninggaard er kendt for.

Et år fyldt med oplevelser

Et år på Brejninggaard Efterskole er meget mere end undervisning og træning. Det er et år fyldt med oplevelser, du husker for livet. I løbet af året kan du se frem til temauger, linjefagsture, opvisninger, fællesgymnastik, elevarrangementer og fester, hvor du for alvor kan mærke det særlige fællesskab med dine efterskolekammerater.

Uanset om du står på gulvet i hallen, synger med til morgensamling eller griner med dine venner på værelset, bliver Brejninggaard Efterskole et sted, du altid vil huske.

Brejninggaard Logo

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon

+45 97 38 16 44

Eller skriv til os på

mail@brejninggaard.dk

Brejninggaard Efterskole

Brejninggårdsvej 12

6971 Spjald

Følg med

All Rights Reserved © 2026 Brejninggaard Efteskole

Vi deltager i EU-skoleordningen for frugt, grønt og mælk, der er støttet med EU-midler

Design & Umbraco: Ørskovgruppen A/S