
Sådan bor vi
Vores elever bor på hyggelige 2-, 3- og 4-mandsværelser, hvor der hurtigt opstår tætte venskaber, grin og hverdagsøjeblikke.
Bo i historiske bygninger
Pigerne bor på Borgen og i Forpagterboligen samt i nogle af Skovhusene. Her bor man enten i 2-, 3- og 4-mands værelser.
Drengene bor i Skovhusene, der alle er indrettet som 4-mandsværelser.
Borgen, vores historiske hovedbygning med voldgrav omkring, danner rammen om pigernes værelser, foredragssal, opholdsstue og flere undervisningslokaler.
Udenfor breder parken sig med grønne arealer, hvor du finder spisesalen, Skovhusene samt vores moderne idrætshal og springcenter. På den anden side af vejen ligger vores værksteder, krealokaler, madkundskab, fodboldbane med Goalstation og det store springcenter Utopia, så du altid har kort vej til både kreativ udfoldelse og fysisk aktivitet.
Hverdagen på Brejninggaard Efterskole foregår ikke kun i klasselokalet. Mange timer bruges på at hænge ud i spisesalen, i fælles tv-stuen eller omkring bordtennisbordet. Her bliver du en del af et levende fællesskab, hvor der altid er nogen at grine, snakke eller spille med.




Se vores værelser
Kom med rundt på skolen og se, hvor du skal bo.










