Gymnastik på efterskole
GYMNASTIK PÅ BREJNINGGAARD
På Brejninggaard Efterskole går vi meget op i gymnastik. Fællesgymnastikken på vores efterskole handler om at forme nogle gode rammer for at skabe det store fællesskab på efterskolen, hvor vi ønsker et stærkt sammenhold.
Fællesgymnastikken bruger vi også til at lave årets gymnastikopvisning, som vi tager rundt med i foråret. Hvert år er vi ude til ca. 25-30 opvisninger, som hele elevholdet deltager i. Alle har 2,5 times fællesgymnastik om ugen.
På Brejninggaard har vi gode faciliteter til gymnastik. Vi har to springcentre og hal til rytmisk gymnastik.
Udover fællesgymnastikken har vi også rig mulighed for at fylde hverdagen med gymnastik. Vi har linjefag 2 x 1,5 time om ugen, hvor man kan vælge; spring, TeamGym, Tumbling eller dans og rytme.
Vi har valgfag 3 x 1,5 time om ugen, hvor der også er mange gymnastiske valgfag at vælge imellem.
“
Jeg kunne bare mærke det med det samme – Brejninggaard var efterskolen for mig. Borgen, omgivelserne, beliggenheden – jeg havde bare den helt rigtige følelse, da jeg kom derind. Og kombinationen af fodbold og gymnastik passede perfekt på mig.
ELEVCITAT
Efterskole med fællesgymnastik
Alle på Brejninggaard gymnastikefterskole skal lave gymnastik – og det er hér, fællessskabet virkelig kan mærkes. I fællesgymnastikken leger vi og bliver klar til forårets mange opvisninger – og det helt store sus på halgulvet.
Fællesgymnastik er en central en del af livet på Brejninggaard Efterskole. Det er her vi leger og øver frem til årets gymnastikopvisning. Brejninggaards dygtige og inspirerende gymnastiklærere giver dig de bedste oplevelser, træningsmuligheder og brænder for at alle skal synes, at det her er oplevelsen, de ikke vidste, ville være det fedeste!
I sidste ende handler fællesgymnastikken om, at du sammen med dine kammerater kan stå frem på gulvet og være med til at lave en opvisning, I sammen kan være stolte af. Det skaber en helt anden og unik følelse af fællesskab og selvtillid.
MÆRK SUSET I HALLERNE
I marts, april og maj måned har vi vores opvisningssæson. Her indtager du, sammen med alle dine kammerater, den ene hal og arena efter den anden med en af Danmarks bedste efterskoleopvisninger. Du kan glæde dig til at lave omkring 25 opvisninger i foråret, og du er selvfølgelig med til dem alle sammen!
På Brejninggaard gymnastikefterskole skal du ikke kunne lave gymnastik, når du kommer, men vi forventer, at du gør dit bedste. Her er der plads til alle – både dem, der skal lære alt fra bunden og dem, der har gymnastikken helt inde under huden.
I vores fælles grundgymnastik arbejder vi både med grundgymnastik, serier, styrke, smidighed og udholdenhed. Udover det har vi henover året både hele og halve gymnastikdage på efterskolen – og til sidst deltager du selvfølgelig i alle vores gymnastikopvisninger sammen med alle dine kammerater.
“
Det er fedt, at vi som fællesskab er gode til gymnastik – selvom alle ikke er verdensmestre. Vi er stolte af vores opvisninger.
ELEVCITAT
GYMDANMARK-SAMARBEJDSPARTNERE
På Brejninggaard Efterskole har vi faciliteterne i orden! Vores to store springcentre er fyldt med de nyeste redskaber, så vores elever har de allerbedste forudsætninger for at udvikle sig inden for gymnastikken.
I fællesskab udvikler GymDanmark og Brejninggaard Powertumbling og TeamGym i Danmark.
Her får landsholdene mulighed for at træne i de allerbedste faciliteter med helt opdaterede redskaber. De overnatter hos os, oplever den helt særlige Brejninggaard-stemning og mærker, hvordan skolen summer af aktivitet og glade mennesker.
Vi er stolte af vores samarbejde med GymDanmark – og er så glade for at låne vores træningsfaciliteter til landsholdet og lade vores elever overvære og deltage i gymnastik på det allerhøjeste niveau!

Stærke faciliteter i Vestjylland
Nyheder

Forårsopvisning på Brejninggaard
Kom og oplev en dag med masser af gymnastik og godt humør! Brejninggaard inviterer til forårsopvisning lørdag den 29. marts. Her deltager en masse forskellige gymnastikhold – lige fra børnehold til udtagede voksenhold. På dagen kan du nyde en masse god gymnastik, og...
Historisk dag på Brejninggaard
Kender du historien om Brejninggaard Efterskole? Det får du muligheden for nu! Du kan nemlig høre meget mere om skolens historie og fortid, når vi inviterer til Historisk Dag på Brejninggaard. Fredag den 23. maj 2025 kl. 15 - 17 Vi har den seneste tid arbejdet på et...

Gymnastikfesten 2025
Kom og vær med, når vi skruer op for energien og gymnastikken til Gymnastikfesten 2025! Tirsdag den 8. april 2025 i Sportscenter Herning Til Gymnastikfesten 2025 kan du se frem til en helt fantastisk dag med en masse flot gymnastik, kæmpe opbakning og god stemning....

Efterskolernes Gymnastikstævne 2025
Så blev det tid igen! Igen i år drager vi på tour til Jyske Bank Boxen i Herning, hvor vi sammen med 14 andre...