10. klasse

10. klasse på Brejninggaard Efterskole er noget helt særligt

I 10. klasse vil vi forberede dig på livet efter efterskolet og din ungdomsuddannelse igennem projektorienteret undervisning i dansk, engelsk og matematik, spændende projekter, praksisfaglige kurser og fagkurser.

DIN FREMTID EFTER BREJNINGGAARD

Det giver dig muligheden for at afslutte grundskolen – og samtidig se fremad og få den bedst mulige start på din ungdomsuddannelse. Som 10. klasses elev bliver du en aktiv medspiller, når den årlige GymCulture-rejse skal planlægges – og du kommer til at vokse og udvikle dig helt vildt med opgaven.

Du får både mulighed for at færdiggøre grundskolen med et intenst fagligt fokus og læringsforløb, samtidig med at du bliver gjort klar til dit videre uddannelsesforløb.

FAGKURSER

Du skal igennem skoleåret vælge en række fagkurser. Fagkurserne er emner der er taget ud af ungdomsuddannelserne som skal være med til at give dig et fagligt forspring ind i ungdomsuddannelsen og som skal hjælpe dig til den bedst glidende overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Fagkurserne spænder bredt fra erhvervsrettet, humanistiske og naturvidenskabelige fagkurser.

DANSK, ENGELSK & MATEMATIK

I dansk, engelsk og matematik vil du arbejde projektorienteret med fagene, med afsæt i at skulle give dig stærke boglige forudsætninger, samtidig med at du kommer til at sætte fagene i spil ift. den virkelige verden. Igennem 5-6 læringsforløb skal du du igennem projektarbejdsformen løse en problemstilling. Hvert projektforløb har til hensigt at udvikle dine faglige-, sociale og læringskompetencer i samarbejdet med dine klassekammerater. Hvert forløb afsluttes med en prøve som kan se ud på mange forskellige måder.

ET INTENSIVT LÆRINGSFORLØB I EFTERÅRET

Vores 10. klasse starter med et intenst forløb, hvor du får lov til at fordybe dig i dansk, engelsk og matematik forud for din 10. klasses eksamen. Du får tid og ro til at koncentrere dig – og samtidig kan du hele tiden se målstregen foran dig i form af din FP10-eksamen.

Vi gør brug af dynamisk holddeling, hvor opdelingen og læringsformerne varierer. Det betyder, du ikke altid sidder i det samme lokale eller med de samme klassekammerater.

Du er ikke færdig med at gå i skole, når du tager din FP10-eksamen til jul. Herefter vender vi blikket fremad og fokuserer på uddannelsesforberedende fagkurser. På den måde bygger vi faglig bro mellem grundskolen og din ungdomsuddannelse.

PROJEKTER, DU FØRER UD I LIVET

IBO-projekt
Lær at arbejde med et af FN’s 17 Verdensmål for en virksomhed. Her vil du undersøge en af virksomhedens problemstillinger i hverdagen – og du vil blive klædt på til at løfte Verdensmålet for at finde en løsning.
Hjemme på Brejninggaard arbejder du teoretisk med projektet, og du vil samtidig også komme ud på en erhvervsuddannelse, hvor du gennem praktisk arbejde får mulighed for at skabe en løsning, som du efterfølgende overleverer til virksomheden. Forløbet kører over 3-4 uger, og det passes naturligvis ind i efterskolelivets øvrige aktiviteter.

CAMP
Hvert år, når påsken falder, vil hvert linjefag få mulighed for at udvikle fællesaktiviteter og linjefag til vores årlige camp i påsken for 4.-9. klasse. Afviklingen af campen er en del af 10. klassernes obligatoriske idrætslederuddannelse.

GYMCULTURE – EN REJSE, DU ALDRIG GLEMMER
I vores 10. klasse skal du selvfølgelig også ud at opleve verden – faktisk skal du ikke kun rejse, du er også en del af rejseplanlægningen. Du kommer helt ind i maskinrummet, når vi sammensætter 10. klasses GymCulture-rejseopvisning. Her er du med til at arrangere en unik rejse, hvor du og dine klassekammerater skaber kulturmøder gennem gymnastikopvisninger.

Eksempel på ugeskema

PRAKSISFAGLIGE FORLØB

Efter efterskolen venter dig et langt liv hvor du selv skal stå med husholdning mm. I de praksisfaglige forløb lærer du skills som er gode at kunne for at klare sig selv. Det kan fx være hvordan man dækker bord hvis man skal have gæster, lave mad, skrive jobansøgning, hænge en lampe op mm. Alt sammen færdigheder som er gode at have med sig ud i voksenlivet.

EKSTRA TID TIL DIT LINJEFAG I FORÅRET

Efter jul vil du opleve at have lidt ekstra tid til dit linjefag. Det betyder, du får lidt ekstra tid til at nørde din interesse og udfolde dig fysisk og kreativt. Du kan vælge mellem 6 linjefag; Fodbold, Dans & Rytme, Spring, Tumbling, TeamGym og Krea & Design – og der er plads til dig, uanset om du er øvet eller nybegynder.

FOKUS PÅ BOGLIG UDVIKLING

Vi er stolte af vores boglige undervisning i både 9. og 10. klasse. Vores mål er at give dig de bedste rammer, de rette faglige udfordringer og skabe en levende undervisning, så du udvikler dig bedst muligt. Undervisningen er tilrettelagt, så du kan lære i dit eget tempo, samtidig med at du bliver udfordret fagligt og inspireret til at arbejde med dine styrker og interesser.

Her kan du udfolde din nysgerrighed, få faglige aha-oplevelser og opleve, hvordan god undervisning kan motivere og give blod på tanden.

Kom og mærk
efterskolelivet

Fokus på TeamGym på efterskole i Jylland

KOMMENDE BESØGSDAGE

Søndag den 1. februar kl. 13.00 – 15.00

Søndag den 14. juni kl. 13.00-15.00