SKOLEDAGEN PÅ BREJNINGGAARD
En skoledag på Brejninggaard Efterskole er fyldt med læring, bevægelse og fællesskab – sammensat, så du både udvikler dig fagligt, personligt og socialt.
Ugen kombinerer faglig undervisning med linjefag, valgfag og fællesaktiviteter, så der er plads til både fordybelse og sjove oplevelser. Linjefag – TeamGym, Spring, Dans & Rytme, Tumbling, Fodbold og Krea & Design – har du 3 timer om ugen, og 10. klasse får ekstra tid til fordybelse efter jul. Valgfag har du 4,5 timer om ugen til at udforske nye interesser eller fordybe dig i eksisterende hobbyer, fx sport, musik, kreative fag eller madlavning.
Hver uge samles vi også til fællesaktiviteter, der kan være alt fra leg og turneringer til foredrag og kreative projekter. Sammen med fællesgymnastik og sang- og fortællertimer styrker det skolens stærke fællesskab.
FÆLLESGYMNASTIK
Fællesgymnastikken er hjertet i mange af skolens oplevelser i løbet af året. Alle elever deltager 2,5 timer om ugen, hvor vi leger, træner gymnastikfærdigheder og forbereder os til skolens gymnastikopvisning. Den styrker fællesskabet på tværs af klasserne og skaber minder, som eleverne tager med sig resten af livet.