Goalstation bidrager til bæredygtighed

marts 3, 2023

Goalstation

I løbet af det seneste års tid har vi på Brejninggaard haft mere fokus på bæredygtighed i driften af efterskolen. Det indebærer blandt andet, at vi har bygget vores Goalstation helt uden brug af gummigranulat. For både spillernes og miljøets skyld.

Udover nogle helt praktiske tiltag som at skifte gamle vinduer, ventilationsanlæg og varmestyring, har vores fokus på bæredygtighed også udmundet i et valg om, at vores helt nye Goalstation ikke skulle indeholde gummigranulat, som man ellers ser på kunstgræsbaner. 

Vores Goalstation er et træningsanlæg til teknisk træning, og det byder på en masse muligheder, der kan udfordre vores fodboldspillere. Der er “dummies” til skudtræning, bander til pasnings- og modtagningsspil, lysbander til splitvision og reaktionstræning og otte 11-mandsmål, der bare venter på at blive skudt på. Og så er det altså lavet helt uden gummigranulat, som er et meget omtalt materiale for tiden.

Ifølge EU’s kemikalieagentur (ECHA) er gummigranulat fra kunstgræsbaner nemlig den største enkeltstående kilde til udledning af bevidst tilsat mikroplastik med en udledning på ca. 16.000 ton om året. Derfor har EU-Kommissionen fremsat et forslag om forbud mod at bruge netop gummigranulat fra bildæk som fyldmateriale i banerne. 

Forslaget har endnu ikke været til afstemning i EU på grund af en række udskydelser.

Her på Brejninggaard er vi på alle måder glade for banen, og eleverne er vilde med at træne på den. 

Nyheder

Projekt Drengegym 777

Projekt Drengegym 777

Springdag til unge drenge i uge 9 7 uger, 7 træninger, 7 inspirationskurser til instruktører. I februar deltager Brejninggaard i Projekt Drengegym 777. Et initiativ der er skabt for at promovere og trække flere drenge til springgymnastikken i Danmark. I løbet af 7...

Opvisningstour 2025

Opvisningstour 2025

Opvisningplan 2025 Foråret 2025 står for døren, og vi er klar til at løfte sløret for dette års opvisningsplan! Vi starter sæsonen med spændende generalprøver, hvor tidligere elever og deres familier er inviteret til at få en eksklusiv smagsprøve på vores program....

Jubilardag og elevmøde 2025

Jubilardag og elevmøde 2025

KÆRE TIDLIGERE BREJNINGGAARD-ELEV TIL TIDLIGERE BREJNINGGAARD-ELEVER Det er med stor glæde, at vi inviterer jer til årets elevmøde og jubilardag - lørdag den 24. maj kl. 10.00-15.00 på Brejninggaard Efterskole. Program for dagen: 10.00 Velkomst og kaffe- og...

Gymnastikfesten 2025

Gymnastikfesten 2025

Kom og vær med, når vi skruer op for energien og gymnastikken til Gymnastikfesten 2025! Tirsdag den 8. april...

læs mere