Goalstation

Det er nu blevet endnu sjovere at spille fodbold på Brejninggaard. Vi har nemlig tilføjet en Goalstation til vores mange fede faciliteter på skolen. Her kan du finpudse dine teknikker, øve skud uden at skulle hente bolden inde i buskene eller udfordre dine medelever i en five-a-side.

ET SPLINTERNYT TRÆNINGSANLÆG

I foråret ’23 kunne vi indvie vores nye goalstation – det nyeste legetøj for vores elever på fodboldlinjen. Her er mulighederne mange, når det kommer til at have det sjovt og give den gas med en bold.

Goalstation er især egnet til at udfore dine tekniske kompetencer inden for fodboldens felt. Banen er lavet af kunstgræs uden brug af gummigranulat, så du slipper for brændemærker efter tacklinger og små, sorte gummiting i dine sko.

elever på goalstation
Udstyr på goalstation

GOALSTATION ER UDSTYRET MED:

  • ‘Dummies’ – kegler formet som spillere
  • Spilbare bander
  • Lysbander til reaktionstræning
  • Hele otte 11-mandsmål
  • Net hele vejen rundt
  • En plan overflade, så bolden glider hen over banen

FEDERE UNDERVISNING MED GOALSTATION

Den nye goalstation gør det endnu sjovere at give den gas til linjefag på vores fodbold efterskole. Vores undervisere får flere muligheder for undervisningen og I kan selv give den gas uden for undervisningen. Der er nemlig lys i goalstation, så her er der ingen begrænsning af mørke i de sene timer.