Dans & Rytme
Har du en drøm om at stå på rytmegulvet og shine? Vil du lære din krop bedre at kende og bruge den i forskellige genrer og udtryk inden for dans? Så er linjefaget Dans & Rytme noget for dig!
Dans & Rytme har et bredt fokus på at lære dig at bevæge dig til forskellig musik og danse forskellige genrer. Måske har du ambitioner om at dyrke dans eller rytmisk gymnastik i fremtiden? Måske elsker du bare at lade dig rive med af musikken og stemningen? Uanset hvad, er du velkommen på holdet! Vi starter på et niveau, hvor der er fælles grundlag for alle og bygger videre derfra. Tilmeld dig vores danse efterskole i dag!
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN PÅ DANSELINJEN?
På en typisk træningstime har vi 3-4 fokusområder. Det kan fx være inden for teknik, koreografi eller styrke. Vi kommer omkring forskellige stilarter og grundtekniske færdigheder – både inden for dans og rytme.
I Dans & Rytme er det også vigtigt at være stærk. Derfor laver vi rigtig meget styrketræning. Så snart man har styrken, kan man meget mere – det er vigtigt at være i grundform for at kunne udvikle sig.
Nogle gange har vi timer, hvor vi bryder helt op og laver noget andet end det, vi plejer. Det kan fx være, at vi tager spejlene med under armen og laver dansetime udenfor. Eller bruger en hel træning på at øve os i at gå til udtagelse. Turen går også nogle gange ud af huset – til danseskoler, stævner eller på andre fede linjeture.
BALANCE MELLEM DANS OG RYTME PÅ DANSELINJEN I JYLLAND
Undervisningen på linjen er med nogenlunde lige stor vægt på dans og rytme. I gymnastikken kommer dansen til at fylde mere og mere, og det er vigtigt, at du lærer flere forskellige genrer. Eksempelvis arbejder vi med disse:
- Hiphop
- Girly hiphop
- African Style/Afro style
- Moderne dans
- Ballet
Når vi danser, er det altid med grundgymnastikken i baghovedet. Det er vigtigt, at man er god til sving og arbejder med forlængelse af kroppen. I rytmedelen har vi fokus på fx:
- Forskellige spring – fx spring over gulv, spagatspring, splitspring og skråsplit
- Håndredskaber
- Floorwork
- Nørderi med drejninger, sving og groove
ARBEJD MED UDTRYK OG PERSONLIGHED PÅ DANSELINJEN
På vores danselinje arbejder vi også med vores attitude og teatralske indlevelse i dansen. Du skal lære at udtrykke en stemning. Hvad enten du skal leve dig ind en trist stemning, være indadvendt, udadvendt eller ”bad ass”, skal du fortælle en hel historie med dit udtryk. Det kræver, at du tør give noget af dig selv – og det er der personlig udvikling i!
Du får rig mulighed for at øve dig i at være i rampelyset og udtrykke dig selv over for et publikum. Når vi hvert år ruller skolens helt store gymnastikopvisning ud, har vi typisk en sekvens, hvor det kun er os fra danselinjen, der er på gulvet.
BLIV EN DEL AF DET STÆRKESTE DANSEFÆLLESSKAB – PÅ VORES DANSE EFTERSKOLE
Her på linjen er der et særligt fællesskab. Vi griner meget sammen, er utroligt tætte og hjælper hinanden til at blive bedre. Fordi vi kender hinanden så godt, tør vi vise, hvem vi er. Det er noget, der giver os mod og gør os til endnu bedre dansere og gymnaster.
Der er garanti for god stemning på Dans & Rytme. Det er en holdsport, og når vi står på gulvet, er vi ikke bare til fest – vi har en fest sammen!
FANTASTISKE FACILITETER TIL DANS OG RYTMISK GYMNASTIK
Faktisk er rytmisk gymnastik og dans på efterskolen så vigtig for os, at vi har dedikeret en hal primært til formålet. Der vil aldrig flyve en fodbold ind over midt i en koreografi, og der vil aldrig ligge en plet harpiks på gulvet. Vi vil heller aldrig skulle nøjes med en enkelt omgang spring over gulv pga. pladsmangel.
I vores hal er dans og rytme alfa omega, og der er plads til at grine med hinanden og kaste sig ud i tossede bevægelser. Spejlene kan rulle, så vi kan tage dem med hvorhen vi vil, og så har vi alt inden for håndredskaber.
Er dans og rytmisk gymnastik på vores danse efterskole noget for dig? Så kom og vær med. Vi tør godt garantere, at du ikke fortryder!