Boglige fag

Fysik & Kemi

I fysik tager vi udgangspunkt i vores egne oplevelser med naturen og det samfund, vi lever i. Vi trækker det, vi ser udenfor vinduet, ind i fysiklokalet. Det gør, at vores undervisning og din oplevelse af videnskabens verden kan blive aktuel og relevant for dig.

Vi inddrager dig i undervisningen og forsøger at gøre dig undersøgende og reflekterende.

Fysik og kemi på Brejninggaard Efterskole er obligatorisk for alle! Det er vigtigt for os at skabe en god, forståelig og udfordrende undervisning for dig. Vores undervisning tager bl.a. udgangspunkt i de emner, du kan møde i din fremtidige ungdomsuddannelse.

Fysik/kemi er et videns- og oplevelsesfag, hvor du kan undersøge og udforske det ukendte og kendte i den hverdag du bevæger dig i.