Boglige fag

Matematik

På Brejninggaard Efterskole lægger vi vægt på, at du bliver fortrolig med faget og ikke mindst de færdigheder, matematik giver dig. For os betyder det ikke noget, om du synes matematik er svært, eller du nyder at sidde og løse ligninger. Vi ønsker at gøre dig bedre og give dig motivation for matematikken. Matematik er en væsentlig del af din fremtid, uanset hvad denne måtte byde på. Selvom du tænker i sproglige baner, vil være håndværker eller arbejde i en butik, er matematik et bærende element for dig. Og tænker du slet ikke på det endnu, har du jo et privatliv, hvor matematik er en uundgåelig del for ikke at ende i “luksusfælden”.

Vi arbejder både skriftligt og mundtligt i matematikfaget og gør dig i stand til at forklare og bevise matematikken. Du har matematik på din årgang, og tænk – det kan være din kontaktlærer, der underviser dig.