Boglige fag
Cambridge Assessment English
Har du et godt sprogøre? Og vil du gerne have internationalt højt niveau på dit engelsk? Så er Cambridge Engelsk noget for dig!
Cambridge Assessment English, eller University of Cambridge English Language Assessment, er et af tre eksamenskort, der danner Cambridge Assessment Group, en ikke-undervisningsafdeling på University of Cambridge.
Brejninggaard Efterskole er, som én blandt få skoler, registreret Cambridge Preparation Centre. Det betyder, at vi kan tilbyde engelskundervisning, der ikke blot fører dig sikkert frem til folkeskolens afgangsprøve FP9 eller FP10, men også giver dig mulighed for at gå til prøve i First Certificate in English (FCE).
Undervisningen i FCE
Formålet med undervisningen i FCE er, at du:
- bliver bedre til at tale, læse, forstå og skrive engelsk.
- udvider dit ordforråd væsentligt.
- træner din forståelse af talt og skrevet engelsk.
- lærer, hvordan du finder informationer i aviser, køreplaner, brugsanvisninger og lignende.
- lærer at overskue en avisartikel og lignende teksttyper.
- lærer at skrive forskelligt afhængigt af modtageren, f.eks. formelle og uformelle breve.
Internationalt anerkendt eksamen
Når du har gennemført undervisningsforløbet i Cambridge Engelsk, får du i juni måned mulighed for at gå til prøve i den internationalt anerkendte eksamen ’First Certificate in English’ fra University of Cambridge. Det er den mest brugte af alle Cambridge English-prøver og gennemføres af over 300.000 mennesker hvert år.
Prøven koster cirka 2.275 kr. og fungerer som egenbetaling. Det er dog ikke et krav, at du går til FCE-prøven. Tilmelding til prøven er fuldstændig frivillig og skal ske inden 1. april.
En verden af muligheder
Hvis du består FCE-eksamen, får du udleveret et FCE-certifikat. Certifikatet er anerkendt over hele verden og er dit bevis på, at du er i stand til at beherske sproget i et engelsktalende arbejdsmiljø samt at følge undervisning på engelsk.
FCE-certifikatet er også anerkendt af mange universitetsfakulteter, læreanstalter og andre institutioner som en eksamen, der opfylder deres sprogkrav. FCE-certifikater åbner derfor op for en verden af muligheder og kan hjælpe dine drømme om et internationalt job eller studieophold på vej.
Er du interesseret? Læs mere om prøven og test dit engelsk.