Boglige fag

Dansk

I dansk på Brejninggaard Efterskole møder du høj faglig, anerkendende og vedkommende undervisning. Vi ønsker at lave en spændende og levende undervisning for dig med plads og rum til sproglig og litterær fordybelse. Vi underviser på forskellige måder, nogle gange på overraskende steder og tidspunkter. Du skal skrive, forfatte, være modtagerrettet og nyde den gode historie, du har læst, inden vi i undervisningen fordyber os i den.

Som danskelev på Brejninggaard Efterskole møder du digitale og sociale medier, humor og teater, SMS-lyrik og filmskabelse, tekster, der er ældre end bare tyve år, kunst og folkeviser, rapmusik og blinkende lygter.

Danskundervisningen er alsidig og skaber et billede af vores samfund gennem tiderne.