Boglige fag

Engelsk

I engelsk på Brejninggaard Efterskolefordyber vi os i faget. Engelsk skal ikke kun være en færdighed, vi skal opnå, men et sprog, der ligger så naturligt hos os, at vi kan arbejde med bagvedliggende ting som tolkninger gennem dialog og analyse. Vi arbejder med tekster, der udfordrer dig – både inden for fagprosa og skønlitterært. Vi arbejder også med tekster på autentisk engelsk, altså tekster, der ikke i forvejen er bearbejdet til undervisning. Emnerne tager udgangspunkt i hele verden, forklarer noget om sig selv, og giver dig en spændende indsigt i andre lande, samfundsforhold og menneskers liv.

Vores undervisning foregår på engelsk – det betyder, at du selvfølgelig taler engelsk med dine studiekammerater og din lærer, også når du arbejder med grammatik og skriftlige opgaver. Hvis du går i 10. klasse på Brejninggaard Efterskole, bygger engelskundervisningen – ligesom i de andre boglige fag i 10. klasse – en bro til din fremtidige ungdomsuddannelse. Du vil derfor stifte bekendtskab med tekster på samme niveau som i gymnasiet eller fagtekster til brug i håndværkerfaget på engelsk. I engelskundervisningen på Brejninggaard Efterskole forventer vi, at du er nysgerrig, åben og bidrager til undervisningen og et godt studiemiljø.