Det formelle

Regler og tilsyn

Leveregler på Brejninggaard Efterskole

På Brejninggaard har vi nogle værdier, som vi værner om – og som er vigtige for vores samvær. Ord som ligeværd, ærlighed, mod, nærvær, livsglæde, kærlighed og konsekvens er vigtige for vores fællesskab – og de danner således grundlag for vores samværsnormer. 

Ligesom derhjemme har du også på Brejninggaard uskrevne regler og normer, der gør, at der er plads til alle i vores fællesskab. Vi vil gerne møde dig i en gensidig positiv tillid, der bygger på, at et ord er et ord, og en aftale er en aftale. På den måde skaber vi en efterskole med plads til alle. 

Der er dog regler, som ikke kan diskuteres

  • Du skal sige JA til Brejninggaard Efterskole – Ja til det hele!
  • Vi møder alle velforberedte til al undervisning på Brejninggaard.
  • Du skal være en god kammerat overfor andre elever og ansatte.
  • Mobning tolereres ikke – ej heller på sociale medier.
  • Du respekterer andres grænser og giver plads. 
  • Piger og drenge opholder sig ikke på hinandens gange og værelser udenfor aftalte tidspunkter. 
  • Du skal blive på skolens område efter kl. 18.00.
  • Du skal møde til tiden til alle timer, måltider og arrangementer.
  • Du respekterer andres ting. Dvs. at du ikke tager andres ting uden aftale, ligger ikke i andres senge mm.  
  • Brejninggaard Efterskole er røg- og nikotinfri – også for gæster.
  • Det er ikke tilladt at være påvirket af, nyde eller være i besidde af øl, spiritus, anden form for alkohol, euforiserende stoffer eller lignende, ligesom snifning af enhver art ikke er tilladt. Det er ligeledes ikke tilladt at indtage alkohol til og fra skole.
  • Der er ro på skolen, og du er i din egen seng fra kl. 22.00 til 07.00 – vi tolererer ikke natterend eller brug af elektroniske devices i tidsrummet 22.00-07.00.
  • Eventuelle foranstaltninger overfor evt. sundhedsregler skal følges.

Morgentur
Hver morgen er der morgentur. På Brejninggaard er morgenturen to runder rundt om borgen, hvor man krydses af ved hver runde. Du kan få dit første kryds tidligst kl. 7.10, og sidste kryds skal være i hus inden kl. 7.30. Det er dit eget ansvar at komme afsted på morgentur. 

 

Rengøring og erstatningspligt
Vi håber, at alle vil føle sig hjemme på Brejninggaard Efterskole, og vi forventer, at alle passer på stedet – det er jo vores alles hjem og hverdag i et helt år. 

Rengøring er en fælles aktivitet mellem alle Brejninggaards elever og ansatte. Vi har rengøring to gange i løbet af ugen – både på værelser og skolens områder. Derudover er der værelser og k-hold, som hver aften har en lille rengørings- og oprydningsopgave – dette går på skift. 

 

Stilletime 

Hver aften, medmindre der sker noget specielt, har vi stilletime. Stilletimen varer fra kl. 18.30 – 19.30. Her er der tid til at komme ned i gear. I stilletimen kan man være på sit eget værelse, eller man kan sidde i spisesalen. Hvis man sidder på værelset, skal der være ro. Hører man musik, ser film eller lignende skal det være med høretelefoner eller med meget lav volumen på computeren. Man skal være på værelset i hele stilletimen, medmindre man skal til lektiecafé i spisesalen, og døren skal være lukket til værelset. For at undgå, at man ikke kan sove, når det er godnat, må man ikke sove i stilletimen. Ej heller må man bruge stilletimen på at gå i bad. 

I stilletimen vil der være en lærer, der går rundt og siger hej på værelserne.

I spisesalen er der lektiecafé, som man kan gå til og fra ift. hjælp med lektier. Her vil der være en lærer, som efter bedste evne vil hjælpe med lektier. Det kan godt være, at det er en matematiklærer, man har mest brug for hjælp fra, men at det er en dansklærer, der er aftenlærer. Strukturér derfor gerne lektierne efter, hvem der er aftenlærer. Aftenlærerne kan man se forud i Viggo. 

Middagstilsyn

I middagspausen går vagtlærerne en runde og ser til de syge. Der er altid en lærer på skolen til at hygge omkring eleverne.

 

Aftentilsyn

Efter spisning skal eleverne gå til stilletime. Der er to lærere på skolen hele aftenen, som er med i eventuelle aktiviteter og hygger med eleverne. 

 

Weekendtyper
De almindelige: De fleste weekender i skoleåret er almindelige weekender, hvor vi håber, at du vil blive på skolen! Hvis du vil hjem, har du fri fredag kl. 14.45. Du skal være tilbage på skolen søndag mellem kl. 19.30 og 21.30. 

Hvis du er syg eller på anden måde forhindret, skal dine forældre ringe til skolens hovednummer 97381644 søndag aften mellem kl. 19.30 og 21.30, idet vagtlæreren ellers vil kontakte hjemmet, hvis du ikke møder ind. 

  • Elevfester holdes uden for skolen i weekender og på fridage, og skolen har intet med dem at gøre. Hvis alle elever er hjemme i weekender med elevfester, så er skolens telefon lukket i hele weekenden og åbner søndag kl. 19.30.  
  • Bliveweekender: Ud over de almindelige weekender vil der være et antal bliveweekender, hvor du skal være på skolen. Oversigten findes i årskalenderen og er markeret med orange. Tilstedevær i bliveweekender er påkrævet for at modtage statsstøtte for hele ugen. 
  • Tandlæge-fri: I løbet af skoleåret er der cirka fem forlængede weekender, hvor du har fri enten fredagen før weekenden, mandagen efter eller et par mandage og tirsdage i forbindelse med opvisningssæsonen. Vi opfordrer stærkt til, at I får ordnet tandlægebesøg og lignende i forbindelse hermed. 
  • Der afgår bus fra Brejninggaard til Herning fredag kl. 14.55 og igen fra Herning til Brejninggaard søndag kl. 21.00. Tilmelding senest mandag kl. 10.00. Ved for sen tilmelding kan vi ikke garantere plads. Tilmelding til weekendbus sker senest tirsdag kl. 12.30 i Viggo. 

Tandlægefri

I løbet af skoleåret er der cirka fem forlængede weekender, hvor du har fri enten fredagen før weekenden, mandagen efter eller et par mandage og tirsdage i forbindelse med opvisningssæsonen. Vi opfordrer stærkt til, at I får ordnet tandlægebesøg og lignende i forbindelse hermed. 

Weekendtilmeldingen sker senest tirsdag middag af hensyn til bestilling af mad og planlægning af weekendaktivitet. Tilmelding sker i et spørgeskema i Viggo. Forældre kan altid se, hvad eleven har krydset af vedr. weekend. I Viggo trykker man på silhuetten/billedet øverst højre hjørne og vælger ”Dine data”. Herefter vælger man ’Spørgeskema og svar’ og vælger den pågældende uge. Tilmelder du dig weekend, er det hele weekenden fra fredag til søndag. 

 

Telefonkontakt til skolen 

Som udgangspunkt er vi ved telefonen hele døgnet med enkelte undtagelser i forbindelser med pauser, valgfag mm. 

Kontakt til skolen sker på hovednummer 97 38 16 44. 

Som udgangspunkt kommer man igennem til følgende på følgende tidspunkter: 

07.45 – 16.00 – Kontoret 

16.00 – 17.15 – Benjamin (medmindre han er optaget af valgfag, møder mm.) 

17.15 – 23.00 – Vagttelefon 

23.00 – 07.45 – Anita i forbindelse med nødtelefon

 

Søndag aften

Elever, der ikke har været på skolen i weekenden, er velkomne fra klokken 19.30 og skal senest være her kl. 21.30. Når du er ankommet til skolen, skal du krydse dig af på weekendlisten, så vi kan se, at du er ankommet.